“En stressramt har behov for ro.

Efterhånden som man kommer i bedring, har man desuden brug for at beskæftige tankerne med noget, man synes er interessant. Og man har behov for kontakt med andre mennesker.

Så længe man er i bedring, men ikke rask, er det vigtigt, at både intellektuelle og sociale aktiviteter foregår på den stressramtes egne præmisser.

Der skal være plads til, at man prioriterer sine egne behov, så tilstanden ikke forværres igen.

Hvis man som stressramt isoleres fra omverdenen, uden selskab eller oplevelser, risikerer man, at stress-tilstanden udvikler sig til depression.

Tilbuddet møder den stressramtes kernebehov og tager hensyn til de begrænsninger, der følger med diagnosen. Kurset anbefales hermed varmt.”

Leave a Reply